AI, diversitet, branchens ”impact” og omdømme i samfundet samt ESG hitter i advokatverdenen
I sidste uge fandt IBA’s årlige konference sted i Mexico City. Fra Danske Advokater deltog Jesper Rothe, Paul Mollerup og Ulrikke W. Krogbeck for at suge de trends til sig, der rammer branchen.
De emner, der var mest omtalt, var uden tvivl AI, diversitet, branchens impact på samfundet samt ESG.
Der er ingen tvivl om, at AI er et område, der deler vandene. Men samtidig viser oplæggene og diskussionerne på IBA’s konference også, at det i højere og højere grad er nærmest umuligt at komme udenom. Derfor holder Danske Advokater blandt andet konferencen Kunstig intelligens (AI) i advokatbranchen i oktober i København og Aarhus, så alle har mulighed for at bliver klogere på emnet.