Professionel forhandling for advokater
Forhandling er en særskilt disciplin, du som advokat bør tage lige så alvorligt som juraen. Mange advokater forhandler i det daglige med deres modparter og klienter uden en grundlæggende forståelse af, hvad der foregår under en forhandling. Konsekvensen er, at de overser eller decideret ødelægger muligheden for et forlig for deres klient.
På dette kursus får du kendskab til de centrale elementer i professionel forhandling. Du får øget din forståelse for dynamikken i en forhandling og får en række redskaber til at skabe bedre resultater for dine klienter.