|
|
|
Digital tinglysning - opdatering
|
På dette opdateringskursus vil underviserne gennemgå alt nyt og relevant indenfor adkomstdokumenter, pantestiftelser, servitutter, vedtægter, skifteretsattester, bygninger på lejet grund og meget mere. Dels går vi tæt på diverse nyere afgørelser fra landsretten, dels går vi online for at vise de udfordringer, der kan være i udvalgte anmeldelsestyper med fokus på håndteringen af disse.
Kurset er relevant for advokatsekretærer, juridiske assistenter, sekretærer og sagsbehandlere m.m. med forudgående kendskab til emnet.
Passer dato eller sted dig ikke? Tilmeld dig kurset den 12. november i København.
|
|
|
|
|
|
Personskadeerstatning - udvidet
|
Bliv klædt på til at arbejde mere selvstændigt med personskadesagerne, herunder forberedelse af beregninger af krav efter EAL.
Du får detaljeret viden om beregningsgrundlaget vedrørende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og om, hvordan man opgør årsløn til brug for beregning af erhvervsevnetabserstatning.
Endvidere gennemgås hvilken dokumentation der skal indhentes til brug for beregningerne. Forskellige typer af beregningsgrundlag vil blive gennemgået med henblik på at opnå viden om, hvordan man læser en lønseddel. Vi skal også se på, hvilke poster kan danne grundlag for et differencekrav samt beregne differencekrav i forhold til erhvervsevnetabserstatning.
|
|
|
|
|
|
Køb og salg af virksomheder (M&A) - Elitesekretær
|
Få et grundigt indblik i processen ved køb og salg af virksomheder (M&A), herunder afvikling af datarum og gennemførelse (closing) af transaktionen, finansiering samt praktiske værktøjer til udarbejdelse af transaktionsdokumenterne.
Kurset er en praktisk orienteret gennemgang af både større og mindre virksomhedsoverdragelser fra start til slut, hvor der fokuseres på administrative medarbejderes rolle i de forskellige faser af transaktionen.
|
|
|
|
|
|
Selskabsret - Elitesekretær
|
Få en praktisk og teoretisk gennemgang af kapitalselskaber, hvor fokus er på sekretærens opgaver i forbindelse med nedenstående emner:
- Likvidation
- Fusion og spaltning
- Selskabers opløsning og ophør
- Aktie/anpartsombytning
- Omdannelse af selskaber
- Ejeraftaler
- Tegningsret.
Efter kurset har du opnået indblik i – eller en opdatering af – teori og praksis inden for specifikke dele af selskabsretten, herunder din egen rolle i forbindelse hermed.
|
|
|
|
|
|
|
Du kan ændre dine interesseområder eller afmelde kursusmails her
Vesterbrogade 32, 1620 København V
|
|
|