|
|
Her får du din ugentlige inspiration til din efteruddannelse. Hvis din arbejdsplads er medlem af Danske Advokater, får du op til 20 % rabat på din tilmelding. Og når du vælger et kursus eller en uddannelse hos os, sikrer du, at pengene bliver i branchen – til gavn for medlemmerne og branchen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!
|
|
|
|
|
|
AI juristen
|
Til november starter en helt ny AI-uddannelse, som klæder dig på til dit arbejde med AI og gør dig i stand til at håndtere juridiske spørgsmål og usikkerheder, der naturligt dukker op i forbindelse med din forretnings eller din klients udforskning af de muligheder, AI giver.
Uddannelsen varer tre dage, og når du har gennemført den, har du fået:
-
Grundlæggende forståelse for AI
-
Forståelse for IP-rettigheder ved AI
-
Indblik i AI-forordningens samt GDPRs betydning for dit arbejde med AI
-
Forståelse for relevante temaer og risici i AI-aftaler
-
Indblik i ansættelsesretlige overvejelser ved anvendelse af AI
-
Kendskab til etiske og retssikkerhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af AI.
Hovedunderviser, Nina Bech Damgaard Pedersen fra Plesner, siger om uddannelsen:
"Uddannelsen giver dig med interesse for AI en solid forståelse for AI-teknologi samt de regulatoriske og etiske overvejelser, som er afgørende i vores felt. Vi har samlet førende eksperter på området og vil dele ud af praktiske erfaringer og værktøjer, som du straks kan anvende i dit daglige arbejde. Jeg ser vores uddannelse som en enestående mulighed for at være på forkant med AI-udviklingen og styrke dine faglige kompetencer, så du kan blive en aktiv medspiller i jeres AI-projekter."
|
|
|
|
|
Statsstøtte i praksis
|
27. november kl. 9:00-16:30, København
På dette kursus får du helt styr på statsstøttereglerne, og du bliver opdateret på den seneste praksis på området. Du får samtidig praktiske værktøjer til at håndtere de statsstøtteretlige problemstillinger, du kan møde i dit arbejde.
Underviserne vil gennem oplæg og cases udfordre dig til at identificere grundlæggende problemstillinger ved statsstøtte. Du får en praktisk vinkel og forståelse for reglerne, og diskussioner undervejs giver dig mulighed for at sparre om spørgsmål og erfaringer fra din hverdag.
|
|
|
|
|
Selskabsret
|
13. november kl. 9:30-16:30, København
På kurset bliver du opdateret på selskabsretten og Erhvervsstyrelsens praksis. Du får en gennemgang af de grundlæggende selskabsretlige regler for aktie- og anpartsselskaber.
Du får viden om, hvordan reglerne ser ud efter de seneste års ændringer, og vi kommer bl.a. omkring følgende emner:
- Stiftelse af kapitalselskaber
- Kapitalandelenes rettigheder
- Selskabets ledelse og ledelsesmodeller
- Registrering af legale og reelle ejere
- Kapitaltilførsel (egen- og fremmedkapital)
Du kan tage kurset som et grundkursus eller deltage, hvis du har brug for et brush-up.
|
|
|
|
|
Virksomhedsstruktur 2024
|
19. november kl. 9:30-16:30, København
På dette kursus får du en gennemgang af aktuelle problemstillinger, ny lovgivning og praksis inden for blandt andet selskabsformer, omdannelse og aktieombytning.
Efterfølgende er du i stand til at bistå dine klienter på et højt niveau inden for de selskabsretlige og skattemæssige områder og til at indgå i et kvalificeret samarbejde med andre rådgivere inden for disse områder.
Kurset er for advokater, virksomhedsjurister, revisorer og andre, der har et vist kendskab til skatte- og selskabsret, men ønsker at styrke deres viden og rådgivningskompetencer.
|
|
|
|
|
|
|
Du kan ændre dine interesseområder eller afmelde kursusmails her
Vesterbrogade 32, 1620 København V
|
|
|