Skifteportalen udvides for likvidatorer i morgen
Arbejder du med tvangsopløsningssager?
Så skal du være opmærksom på udvidelsen af Skifteportalen, der går i luften i morgen, onsdag den 17. april.
Udvidelsen af Skifteportalen (minskiftesag.dk) afprøves først i udvalgte retter. Disse er Sø- og Handelsretten, Retten i Holstebro, Retten i Roskilde, Retten i Kolding og Retten på Bornholm.
Når en likvidator udpeges på en tvangsopløsningssag, kan sagen tilgås på Skifteportalen. Her vil du som likvidator kunne finde relevante oplysninger fra skifteretten, bl.a. et sagsoverblik.