Retssikkerheden er på spil
Danske Advokater nedsatte sidste år et retssikkerhedsudvalg med det formål at rådgive Danske Advokaters bestyrelse i spørgsmål om retssikkerhed, ligesom udvalget er en aktiv sparringspartner for fagudvalgene i forbindelse med afgivelse af høringssvar og andre politiske tiltag, som rejser særlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Udvalget, der har formand Jesper Rothe i spidsen, har netop holdt møde. Se udvalgets medlemmer her
På mødet blev der bl.a. talt om, at de korte høringsfrister udgør et retssikkerhedsmæssigt problem.